Det er nu blevet tid til første dag uden bæverne. Ulvene skulle idag på terning-løb. Dette kræver dog selvfølgelig at man har en terning og der blev derfor savet og dekoreret terninger. Samtidig blev tropspejdernes opgave at få gjort rent i hytten. Der gik dog ikke mange minutter før hvert hold havde fundet et gammelt brev, fra tiden under 2. verdenskrig. Disse breve viste en placering på et kort og så blev oprydningen gemt af vejen og så gik turen afsted på skattejagt. Der blev derfor slæbt kanoer ned til den nye bådebro og så gik turen tværs over søen. Skattejagten endte tilbage på lejren hvor naziskatten blev fundet bestående af guldbarrer.
Imens var ulvene blevet færdige med terningerne og var nu klar til terning-løb. Dette går ud på at hvert hold slår med en terning og går til posten med det nummer. Dvs. at man går til post nr. 5 hvis man slår en 5'er. Efter denne post slår man igen med terningen og hvis det bliver en 2'er går man derfor til post nr. 7 osv.
Om aftenen var der igen et hyggeligt lejrbål.
Torsdagen gik med nedbrydning og oprydning inden forældrene kom for at hente både ulvene og tropspejderne efter en helt igennem fantastisk sommerlejr som især vil blive husket for den gode stemning blandt både spejdere og ledere og selvfølgelig for det gode vejr.