Bæverne havde en overnatning i spejderhytten fra fredag til lørdag. Vi havde 18 børn med, så tak for opbakningen skal det lyde fra lederne.
Temaet fra turen var blandt andet, at nye og ”gamle” bævere skulle lære hinanden og lederene bedre at kende. Derudover skulle vi færdiggøre vores igen og igen mærke. Vi mødtes fredag eftermiddag i hytten, hvor der hurtigt blev fyldt af børn og oppakning. Vi startede med en omgang dødbold, så vi kunne få lidt frisk luft inden vi skulle i gang med maden.
Børnene stod selv for aftensmaden, her havde vi kigget i fryseren og fundet noget vi kunne bruge, så der blev lavet pitapizza i lange baner og de var mega lækre sagde børnene. Det at bruge noget som allerede lå i fryseren, er en del af igen og igen mærket. Pigerne havde sørget for borddækningen, så vi havde både dug og servietter på bordet. Selv en buket naturblomster blev det til.
Efter aftensmaden skulle vi på natløb. Her havde vi opsat forskellige poser på spejdergrunden, som alle var markeret med en refleks. Her omhandlede alle poster naturen. Hvor lang tid det tager for aviser, cigaret skodder, glas m.v. at blive omdannet når det ligger i naturen.
Selvom klokken ikke var mere end 20, så var det lidt uhyggeligt, at gå rundt på spejdergrunden i mørke, men alle deltog og det var super sjovt. Nu skulle vi så lave plads til alle 21 sovepladser i hytten – samtidig med alle skulle kunne se film op vores skærm. Det lykkedes og vi havde en hyggelig afslutning på fredagen med Rasmus Klump og fredagsslik.
Lørdag morgen måtte vi have hytten lavet om fra sovesal til morgenmadsrestaurant og så fik vi rundstykker og fastelavnsboller, hvilket var rigtig dejligt. Så drog vi afsted i små hold for at samle affald i området lige omkring hytten. Selvom vi ikke gik rundt i mere end 25 minutter lykkedes det børnene at samle ikke mindre end 8 poser affald. Det overraskede os alle, men dette bevidste i hvert fald børnene havde gjort sig fortjent til deres igen og igen mærke, som vi uddelte lige inden det var tid til at tage hjem igen.