Søndag d. 30. oktober var omkring 300 spejdere fra 5-12 år samlet for at deltage i Minihike. Børnene skulle i hold igennem op til 9 poster som alle omhandlede Grønland. Alle børn deltog med stor glæde i posterne, som blandt andet omhandlede madlavning, hvor der blev lavet lækker snobrød over bål, hvor der kunne tilføjes ekstra lækre ingredienser, hvis man turde.
Der var post, hvor børnene lavede pælebor til at bore hul i isen med. I det hul kunne børnene mærke forskellige ting, som i dag findes under isen på Grønland. Det var både fisk, tang men desværre kunne de også finde plastik. En anden post som børnene var vilde med, var da de skulle cruise over isen på en hundeslæde.
Der var poster med forhindringsbane, førstehjælp og i særdeleshed samarbejde.
På posten som lederne fra Spentrup havde, skulle børnene lave deres egen harpun som skulle bruges til at fange sæler med, der sad på isflage ude i vandet. Derudover skulle de finde dyr som lever på Grønland – det var helt sikkert den bedste post.
Dagen var fuld af sjov og alle poster var rigtig sjove. Til trods for en stor byge om eftermiddagen havde alle en fantastisk dag. Spentrup havde 3 hold bævere, 2 hold ulve og hold juniorer med. De Grønne Skildpadder (ulve) fra Spentrup sluttede på en anden plads. Virkelig flot.